Jeg tilbyder en samlet løsning fra start til slut

– det betyder, at jeg hjælper med mange forskellige opgaver. Kig nærmere herunder.

Jeg har en klar holdning til grafisk design

Alle grafiske opgaver løses efter principperne … 

 

1) Kvalitet

Du får et stykke grafisk arbejde, som jeg selv kan stå inde for. Det vil sige … jeg kunne ikke drømme om at give dig en god idé, hvis ikke jeg selv synes om den. Jeg leverer et stykke arbejde, som jeg til enhver tid gerne vil lægge navn til (med mindre du altså selv har bestemt det hele og har overhørt mine indvendinger…).

 

2) Personligt engagement

Jeg gi’r mig god tid til dig, hvis du har behov for det. Jeg gør ofte et nummer ud af det indledende møde, så vi kan fastslå hvad du egentlig vil med dit firma, din tryksag, dit logo, firmaets nye visitkort, osv. Kort sagt, hvis det er dit hjertebarn, så er det også mit.

Mit engagement som grafiker er præget af nysgerrighed efter nye vinkler og sammenhænge – dog altid med respekt for det behov du har som kunde. OBS: Hvis du ønsker en robotgrafiker, er det muligt, det vil fungere, men det er også muligt, at vi spilder hinandens tid. Jeg kan ikke undlade at sige min ærlige mening. Så er det sagt!

 

3) Kreativ optimisme

Intet er umuligt – det er udgangspunktet. På en eller anden måde løser vi tingene. Hvis bogen bliver for dyr, så finder vi noget papir, der gør produktionen billigere, eller vi finder et andet trykkeri. Hvis du drømmer om rød, og den ikke dur, så finder vi en blå, som du måske slet ikke så komme. Her i firmaet er vi ikke så lette at slå ud. Jeg knokler på, så du bliver glad for resultatet – vejen dertil er min hovedpine. Vi skal nok nå i mål.

 


 

Fleksibilitet (jeg kan godt rykke mig og rykke ud og rykke rundt).

Professionalisme (jeg tager både dig og mig alvorligt – jeg giver den bedste service og kvalitet, jeg kan).

God kreativ ånd (ånden er vigtig her i firmaet, lige meget om den er gået af mode, eller nogen synes, den er utrendy).

Så hvad enten du har brug for kortere- eller længerevarende hjælp til grafiske opgaver, er du garanteret en kreativ og ansvarsbevidst ildsjæl, der brænder for at være netop din grafiker og samarbejdspartner.

Læs mere her om de forskellige grafiske opgaver, som jeg kan løse for dig.